Moelven Østerdalsbruket

Sikkerheden i top på Moelven Østerdalsbruket

Et tæt samarbejde med Luja har givet både sikkerhed og produktivitet et løft på Moelven Østerdalsbruket AS.

Forestil dig, at en stump fra en 10 meter lang savklinge kommer flyvende igennem savværket...
Ikke en rar tanke!

Men det oplevede Moelven Østerdalsbruket AS flere gange og besluttede blandt andet derfor at sige ja til et samarbejde med Luja Sawtech for at få rettet op på de uregelmæssigheder, de oplevede.

Stein Stensløkken Eriksen, produktionschef på savværket, var kontaktperson. Og han er meget tilfreds med det resultat, han har fået.

Det er farligt, når de flyver rundt, så det skulle stoppe. Og det har været helt slut. Vi har ikke haft et eneste bånd-havari, siden Luja har afsluttet arbejdet hos os. Tidligere oplevede vi op til 30-40 havarier om året,” fortæller Stein Stensløkken Eriksen.

ghfgjh

Var på referencebesøg

Aftalen blev indgået efter en længerevarende dialog om løsningsmodellen for opgraderingen, samt et referencebesøg hos en af Lujas andre kunder i Sverige.

“Vi har haft Søren Luja her i store dele af 2015, og vi er meget tilfredse med opgraderingerne.”

Sikkerheden var vigtig, og tilliden til sikkerhedsniveauet skule genoprettes. Men derudover skulle arbejdet også resultere i mindre støj i produktionen og at savene generelt kom til at køre bedre.

Savværket havde en målsætning om at skære 50 mm sideplanker mod tidligere 38 mm, og det krævede en opgradering af processen på Moelven Østerdalsbrukets syv båndsave.

Luja har blandt andet monteret BC400 automatisk sporing af bladene for at sikre, at de altid ligger i den rette position, og så har et nyt smøresystem, oliedoseringsanlæg og slibning og balancering af hjulene også været på listen.

“Vi har nedsat vores forbrug af olie væsentligt, og det giver også lavere omkostninger,” fortæller Stein Stensløkken Eriksen.

moelven case Stein

Hele linjen gennemgået

Luja gik hele savlinjen igennem, og alle save og linjer er rettet op, så savene kører, som de skal. Desuden er arbejdsgangene også blevet optimeret, så både maskiner og processer kører mere smidigt.

Stein Stensløkken Eriksen fremhæver de gode resultater på savene og den forbedrede sikkerhed – ligesom stop-tiden generelt er blevet meget mindre, og udbyttet er blevet bedre.

“Luja er god til at finde de små detaljer, der gør en forskel. Det er noget, vi ikke har oplevet på samme måde før, og det har haft en stor betydning.”

“Søren Luja selv er meget nøjeregnende og stiller store krav til sig selv. Hele projektet har været gennemtænkt fra starten, og der er faktisk ikke noget, som kunne være gjort bedre,” siger en tilfreds produktionschef, der regner med at fortsætte det gode samarbejde fremadrettet.

Hent referenceblad (PDF)Se flere cases

Fakta

I Koppang midt mellem Oslo og Trondheim ligger Moelven Østerdalsbruket omgivet af bjerge og skøn natur. Værket er et savværk kombineret med høvleri og imprægneringsanlæg og en malerlinje.

Moelven logo

Årligt produceres 60.000 m³ træ, og størstedelen af træet sælges på det norske marked via Moelven Wood AS.

På Moelven Østerdalsbruket er der 52 ansatte, og værket omsætter årligt for 15 mio. euro.

Det udførte LUJA Sawtech:

I hovedlinjen ved Østerdalsbruket er der syv båndsave, som har en del år på bagen, ligesom på mange andre savværker.

Luja har sammen med stedets egne folk installeret oliedoseringssystem samt BC400 automatisk sporing af bladene på alle savene. Forud for dette har Luja gennemført en større renovering og ombygning af savene, således at de er blevet mere brugervenlige og driftssikre. Dette arbejde har omfattet opretning, montage af smøre-/skrabesystem, re-bombering og balancering af hjulene, samt diverse mekaniske ændringer.

Ønsker du at optimere din produktion?

Vi tilbyder tre forskellige løsningsmodeller for vores kunder, som matcher deres individuelle behov for involvering: Project, Service Solution og Premium Solution.