Hasås

Færre produktionsstop og bedre kvalitet

Hasås Høvleri har gennem 10 år haft samarbejde med LUJA Sawtech med gode resultater. Seneste projekt var en stor ombygning af fremtrækket.

En bedre kvalitet og færre stop i produktionen – det må være ønskescenariet for de fleste høvlerier. Og det har det også været for Hasås, som faktisk har fået opfyldt sine ønsker. Blandt andet ved hjælp af LUJA Sawtech. Det fortæller Kristian Hasås, produktionsansvarlig på høvleriet Hasås i Norge. Han er tredje generation i familievirksomheden.
- Jeg er meget tilfreds. Der er ingenting at udsætte på LUJAs arbejde. Der er ingen andre, der har haft det kendskab til savene, som han har vist.

Det første samarbejde

I dag er det Kristian, der har kontakten til LUJA Sawtech, men sådan har det ikke altid været. Da samarbejdet med LUJA begyndte tilbage i 2005, var det Kristians far, Yngvar Hasås, som tog kontakt.

hasås case

Dengang var arbejdet fokuseret på høvleriets Stenner-sav, der ikke kørte stabilt nok. Den fik en større ombygning med bladstyringer, bladsmøring og opretning. Desuden blev fremtrækket renoveret, og spåntragten og afsuget blev bygget om.

Ombygningen gav et godt resultat, og saven har lige siden kørt godt med justeringer her og der.
I 2014 var det så tid til et nyt, større job på det norske høvleri.

Stor ombygning

Når træet skal føres ind i en båndsav, skal det helst føres ind på en jævn og stabil måde for at få det bedste resultat.

hasås case- Vi havde tidligere problemer med fremdriften, som vi skulle have kigget på.

- Så LUJA har gennemført en større ombygning, som har sikret os en jævnere fremføring og et pænere snit. I samme omgang byggede vi også maskinbordet om, så det kører mere præcist.

LUJA skiftede de gamle fremtrækskassetter ud med LF25-kasetter, der kører elektrisk. Det giver en mere ensartet fremdrift, som i sidste ende giver det bedste resultat.

- Det har været et ekstremt godt job. LUJA har fulgt op. De har været præcise, og de har leveret det, de har lovet. Han er ikke bare en sælger, han leverer faktisk det, han siger, han vil.

- Med det nye bord og de nye kassetter har vi opnået færre produktionsstop og færre fejl, fordi det hele kører bedre, fortæller Kristian Hasås.

Godt resultat

Kristan Hasås er meget tilfreds med det, LUJA har bidraget med, og han vil gerne anbefale videre. Men han tror faktisk ikke, at det er nødvendigt.

- Det er en lille branche, så når man leverer det, man lover med gode resultater, så spreder det sig i branchen.

- LUJA har helt sikkert en spidskompetence i at finde løsninger. De ser på saven og vores udfordringer, og så udvikler og tilpasser de løsningerne efter os.

Hent referenceblad (PDF)Se flere cases

Fakta

Håsas er en familieejet virksomhed stiftet i 1957 som et traditionelt savværk.

Hasås logo

Virksomheden er vokset støt og roligt, og siden midt i halvfemserne har den udelukkende fokuseret på høvling.

I 2004 blev overfladebehandling tilføjet, og i dag overfladebehandler Hasås ca. 3,8 millioner meter træ hvert år til eksempelvis lister og paneler.

Hasås har en topmoderne produktion, som fremstiller et bredt spekter af varer fra to produktionslinjer. Den ene linje står for store serier, mens den anden linje håndterer specialprofiler og -dimensioner.
Se mere på hasas.no

Det udførte LUJA Sawtech:

Hasås har en Stenner VHF105 Twin sav som vi gennem årene har ombygget i flere trin. Den første større ombygning foregik helt i starten af samarbejdet, hvor vi byggede bladstyringer og spåntragt om, monterede nyt system for smøring og rengøring af hjul og blad, samt rebomberede hjulene og rettede savens linjer op.

I 2014 monterede vi Luja fremtræk med fire valser og el-drift, samt renoverede/ændrede maskinbordet, så det er enklere at servicere og holde i god kondition under daglig drift. Saven fremstår i dag meget enklere og servicevenlig - det er blevet let for operatøren at udføre et godt stykke arbejde omkring maskinen

Ønsker du at optimere din produktion?

Vi tilbyder tre forskellige løsningsmodeller for vores kunder, som matcher deres individuelle behov for involvering: Project, Service Solution og Premium Solution.