Moelven Østerdalsbruket AS
Tre gange så lang driftstid
på hver styrestrimmel
Moelven Østerdalsbruket AS har testet Luja Blade Guide System™ i et års tid. Testen har givet så gode resultater, at produktionschef Stein Eriksen vil have det på alle save på sigt.
Moelven Østerdalsbruket AS er et norsk savværk med høvleri. Savværket har testet det nye bladstyringssystem Luja Blade Guide System i et års tid.
Luja Blade Guide System er et 2-delt system med styrestrimmel, som giver maksimal stabilitet og minimal varmeudvikling. Udskiftningen af styrestrimlerne foregår hurtigt og uden brug af værktøj.
Forsøgsperioden hos Østerdalsbruket er så lovende, at produktionschef Stein Eriksen anbefaler produktet til alle, der har en båndsav. Han er godt klar over, at det er store ord, men han har kun ros til produktet.
”Vores oplevelse er, at vi skal skifte vores styrestrimler meget færre gange end før. Der går ca. tre gange så lang tid mellem hvert skifte. Det sparer os tid”, fortæller han.
”Samtidig er det også meget hurtigere at skifte sliddelen. Det er nemt at lære for operatøren, og det tager bare to minutter at skifte. Det er så enkelt, at man ikke kan gøre det forkert”, siger Stein Eriksen.
På sigt i alle save hos Østerdalsbruket
Moelven Østerdalsbruket AS har testet systemet på flere af deres save, men det har primært siddet i Gruppe 1.
”Her har vi haft størst effekt, og vi vil gerne have systemet på alle vores save på sigt”, siger produktionschefen.
Systemet har også haft en betydning for støj-niveauet, som er faldet.
”For nogle få år siden lavede vi en større ombygning og modernisering af vores save i samarbejde med Luja, så vores produktion kører i forvejen med en høj produktivitet og effektivitet. Men vi er meget tilfredse med Luja Blade Guide Systemet.
Styrestrimlerne er lidt tykkere og giver lidt mere stabilitet.”
Anbefaler til alle båndsave
En anden fordel ved Luja Blade Guide System er, at operatørerne ikke længere skal fræse i det sundhedsskadelige komposit.
På Østerdalsbruket var de gået bort fra den praksis i forbindelse med den seneste modernisering, men benytter man stadig den metode, har Stein Erikson et godt råd.
”Jeg vil virkelig anbefale, at man skifter til Lujas system, hvis man stadig fræser komposit. Men faktisk vil jeg anbefale bladstyringssystemet til alle, som har en båndsav”, siger han.
Fakta
Moelven Østerdalsbruket er et savværk med høvleri, hvor størstedelen af træet leveres internt til høvleriet og sælges på det norske marked via Moelven Wood AS.
Savværket er en del af Molven, der er en koncern, der i mere end 100 år har leveret træprodukter.
Koncernen har 50 forskellige lokationer og beskæftiger 3400 mennesker.
Østerdalsbruket er placeret i Koppang i Østerdalen i Norge.
Her produceres 80.000 m3 træ af sorterne gran og fyr.
Savværket har 54 ansatte og en omsætning på 18 mio. euro.
Ønsker du at optimere din produktion?
Vi tilbyder tre forskellige løsningsmodeller for vores kunder, som matcher deres individuelle behov for involvering: Project, Service Solution og Premium Solution.