Varberg Timber
Investeringen hurtigt tjent hjem
Det svenske høvleri Varberg Timber får leveret Luja Bioolie samt service og reparation af tre båndsave. Samarbejdet kom i stand på baggrund af en række anbefalinger.
Mikael Persson har været produktionschef hos Varberg Timber i omkring 10 år. Før det arbejdede han i produktionen samme sted, så han kender det svenske høvleri fra flere vinkler.
Han fortæller selv, at han ser sit arbejde som en udfordring og kan lide at have mange bolde i luften. En af de bolde er høvleriets båndsave, og her har han valgt Luja som sin samarbejds- og sparringspartner.
Siden 2005 har Luja leveret service og reparation af høvleriets båndsave, og senere er også Luja Bioolie kommet med. Produktionschefen er godt tilfreds med Luja.
- Samarbejdet har givet os bedre snitflader. Samtidig fungerer vores save mere optimalt og er mere driftssikre end tidligere, fortæller han.
Han mener, at Lujas styrke er en brændende interesse for arbejdet og båndsave generelt, kombineret med et stort ønske om at hjælpe kunderne til at blive mere effektive i deres produktion.
Mikael Persson er i hvert fald ikke i tvivl om, at hans forventninger til samarbejdet er blevet indfriet.
- Vores investering i Luja har tjent sig ind på meget kort tid. Vi har fået mere præcise produkter fra saven og derfor bedre udnyttelse af råvaren, finere overflader og vores båndsave fungere generelt bare bedre, siger han.
Begyndte med anbefalinger
Mikael Persson havde på forhånd høje forventninger til samarbejdet, for han havde fået Luja anbefalet fra flere andre i branchen.
Han håbede på et godt samarbejde, en god support og en velfungerende service.
- Og præcis sådan er det blevet, slår han fast.
Af samme grund leder Mikael Persson ikke efter en ny leverandør.
- Luja udfører et rigtigt godt stykke arbejde på vores båndsave, og der er ikke noget, jeg ønsker anderledes. Søren Luja skal faktisk bare fortsætte med at arbejde, som han gør, siger Mikael Persson.
Han vil også anbefale sin båndsavs-specialist videre til andre.
- Jeg er meget tilfreds med vores samarbejde, så jeg vil gerne anbefale Luja videre til andre i træbranchen. Luja leverer veludført arbejde og gode optimeringer af båndsavene.
Fakta
Varberg Timber er et svensk, familieejet høvleri med omkring 45 ansatte.
Høvleriet har været privatdrevet siden 1950, og virksomheden er opdelt i to dele: Høvleri & tagkonstruktion samt en trælasthandel.
Varberg Timber producerer blandt andet paneler, gulve, spær og imprægneret træ.
Årligt omsættes for omkring 200 millioner svenske kr., og nogle af de store markeder er Sverige, Norge og Danmark. Derudover har Varberg Timber også en flot eksport til Japan og andre dele af Europa.
Siden 2011 har høvleriet haft Sveriges mest moderne imprægneringsanlæg med en kapacitet på 65.000 m³ med en mands bemanding.
Det udførte LUJA Sawtech:
Varberg Timber har to Waco BKL Single og en Waco BKW Twin som Luja har serviceret gennem flere år. I første omgang har vi bomberet hjulene, bygget bladstyringen om og udført opretning af savens linjer.
Efterfølgende har vi gennem årene udført mindre ombygninger og renoveringer bl.a. af fremtrækket.
Undervejs i samarbejdet har vi fået lov til at teste idéer af på den store sav i samarbejde med virksomhedens folk, hvilket har givet en god mulighed for at forbedre og udvikle driften.
Ønsker du at optimere din produktion?
Vi tilbyder tre forskellige løsningsmodeller for vores kunder, som matcher deres individuelle behov for involvering: Project, Service Solution og Premium Solution.